Så er vi ankommet til Joygopalpur. Og har fået sat solgrillen op. Vi har været rundt og rode i nogle skraldespande og fundet noget plastik vi kunne smelte, da det affald som er blevet samlet ind først bliver hentet i morgen og vi kunne ikke vente :) Vejret har dog været lidt udfordrende, da det har været ret diset og lidt skyet hele dagen.

Desværre var spejlet til solgrillen knækket i fire dele under transporten, så det skulle vi lige starte med at lappe sammen.

Vi kan ikke rigtig finde ud af om det er spejlet, der er blevet dårligere af at det er gået i stykker eller og det er vejret, men vores første forsøg er ikke så vellykket som vi havde håbet på. De forsøg vi har lavet i DK i oktober var faktisk bedre. Plasten er ikke smeltet ordenligt og vil derfor ikke rigtig hænge sammen.

Men vi håber på bedre vejr i morgen og vi har nogle ideer til at fikse solgrillen bedre end det vi har gjort nu.

DCIM100GOPROGOPR0077.